Alkoholdemens er en betegnelse, der bruges, når et langvarigt, stort alkoholforbrug har været med til at skade hjernens funktioner. Skaderne kan vise sig som problemer med hukommelsen, overblikket og almindelige hverdagsopgaver. Ordet kan lyde som en entydig diagnose, men bruges ofte om forskellige former for alkoholrelateret hjerneskade. Det kræver derfor en lægelig vurdering at afklare, hvad forandringerne skyldes, og hvilken hjælp personen har brug for.
Hvad alkoholdemens betyder
Demens betegner en svækkelse af hjernens funktioner, som påvirker evnen til at klare hverdagen. Ved det, der kaldes alkoholdemens
, er længere tids alkoholforbrug en væsentlig del af forklaringen. Det handler ikke om at være glemsom under en beruselse eller have svært ved at huske en enkelt aften. Problemerne er også til stede, når personen ikke er beruset.
Alkoholrelaterede hjerneskader kan have flere årsager, som kan optræde samtidig. Alkoholens påvirkning af hjernen er én del af forklaringen. Mangel på vitamin B1, også kaldet tiamin, er en anden. Hos personer med et stort alkoholforbrug kan kosten være utilstrækkelig, samtidig med at kroppens optagelse og udnyttelse af vitaminet kan være påvirket. Andre sygdomme og tidligere hovedskader kan også spille ind.
Du kan desuden støde på betegnelsen Korsakoffs syndrom. Her er alvorlige problemer med at danne nye minder et centralt træk, og tilstanden forbindes med tiaminmangel. Alkoholdemens og Korsakoffs syndrom er altså ikke to ord for præcis det samme. Betegnelserne bliver dog nogle gange blandet sammen i daglig tale, fordi begge kan optræde i forbindelse med langvarigt alkoholforbrug.
Et bestemt antal genstande eller år med alkohol kan ikke alene afgøre, om en person har en hjerneskade. Lægen må se på symptomerne, alkoholforbruget, ernæringen og det øvrige helbred. En betegnelse, som familien eller omgangskredsen bruger, kan derfor ikke erstatte en undersøgelse.
Hvordan alkoholdemens kan vise sig i hverdagen
De første forandringer kan ligne almindelig glemsomhed. En aftale bliver glemt, en regning bliver ikke betalt, eller den samme historie bliver fortalt flere gange under et besøg. Det afgørende er ikke den enkelte forglemmelse, men om der opstår et mønster, som påvirker hverdagen. Andre kan lægge mærke til forandringerne, før personen selv gør det.
Hukommelsen er kun en del af billedet. Nogle får svært ved at planlægge et måltid, følge en opskrift eller vurdere, hvilken opgave der skal løses først. Andre mister overblikket over økonomien eller har svært ved at fastholde opmærksomheden i en samtale. En person kan stadig tale flydende og virke velorienteret uden at kunne huske, hvad der blev aftalt få minutter tidligere.
Det kan være relevant at fortælle lægen om konkrete observationer som:
- Gentagne spørgsmål om noget, der netop er blevet forklaret.
- Problemer med velkendte opgaver som indkøb eller betaling af regninger.
- Ændringer i dømmekraft, initiativ eller evnen til at holde aftaler.
Ved svære hukommelsesproblemer kan personen også komme med forklaringer, der ikke stemmer med det, der faktisk er sket. Det behøver ikke at være bevidst løgn. Ved blandt andet Korsakoffs syndrom kan hukommelseshuller blive udfyldt, uden at personen selv er klar over det. Symptomerne er dog ikke særlige for alkoholrelateret hjerneskade. Søvnproblemer, depression, medicin og andre sygdomme kan give lignende vanskeligheder og skal indgå i vurderingen.
Fra bekymring til undersøgelse hos lægen
Ved vedvarende ændringer i hukommelsen eller evnen til at klare hverdagen er egen læge et naturligt sted at begynde. Oplys gerne ved tidsbestillingen, at samtalen skal handle om både hukommelse og alkoholforbrug. Hvis personen ønsker det, kan en pårørende deltage og supplere med konkrete eksempler. Det er især nyttigt, hvis personen selv har svært ved at huske hændelserne.
Beskriv helst, hvad der faktisk sker, frem for at møde op med en færdig diagnose. At komfuret flere gange er blevet glemt tændt, eller at huslejen ikke er betalt trods penge på kontoen, fortæller mere end formuleringen »han er blevet dement«. Notér også, hvornår ændringerne begyndte, om de svinger, og hvordan alkoholforbruget har udviklet sig. Oplysninger om medicin, kost og tidligere sygdomme er også relevante.
Lægen kan blandt andet vurdere hukommelsen og andre mentale funktioner, undersøge kroppen og bestille blodprøver. Der kan blive behov for henvisning til yderligere udredning og eventuelt en scanning. En enkelt hukommelsestest kan ikke i sig selv fastslå, at alkohol er årsagen til vanskelighederne. For skader ved alkoholisme kan give symptomer, der også ses ved andre sygdomme.
Pludselig forvirring skal ikke afvente en almindelig tid til hukommelsesudredning. Nyopstået, udtalt usikker gang eller problemer med øjenbevægelser hos en person med et stort alkoholforbrug kræver også akut lægelig vurdering. Det kan blandt andet være tegn på Wernickes encefalopati, en akut tilstand forbundet med tiaminmangel. Ved bevidstløshed eller kramper skal du ringe 112.
Behandling og støtte skal passe til personens funktion
Behandlingen afhænger af, hvad undersøgelserne viser. Der kan være behov for lægelig behandling af vitaminmangel, hjælp til alkoholafhængighed og støtte til basale behov som mad og personlig pleje. Ved fysisk afhængighed kan et pludseligt alkoholstop give alvorlige abstinenser. Ophør bør derfor planlægges sammen med sundhedspersonale frem for at blive gennemført alene hjemme uden en lægelig vurdering.
Forløbet varierer fra person til person. Nogle funktioner kan bedres over tid, mens andre vanskeligheder kan være vedvarende. Man kan derfor ikke love, at hukommelsen bliver som før, eller at personen igen kan klare sig uden hjælp. Støttebehovet må vurderes ud fra, hvad vedkommende faktisk kan håndtere i hverdagen, ikke kun ud fra indtrykket under en kort samtale.
Hjælpen kan være helt praktisk. Måske skal nogen holde styr på aftaler, købe ind eller stå for kontakten til kommunen. En synlig kalender, faste pladser til nøgler og korte beskeder kan bruges som støtte. Hvis nye oplysninger hurtigt bliver glemt, rækker det ikke at forklare en opgave én gang og forvente, at personen husker den næste dag. Der kan være behov for gentagelser og hjælp til at komme i gang.
Som pårørende kan du sætte ord på dine egne grænser: Du kan måske deltage i lægebesøg, men ikke administrere økonomien eller være til rådighed hele døgnet. Bed kommunen om en vurdering af støttebehovet, hvis personen ikke længere kan klare nødvendige opgaver. Personen bør selv inddrages i samtaler om hjælp så langt som muligt. Skriv aftalerne ned, så det fremgår tydeligt, hvem der gør hvad, og hvornår der følges op.